Efter besøget hos Sabitri´s hjem i Kathmandu, har Børge Lykkegaard fra SuG inviteret mig på besøg hos et igangværende skolebyggeri i det sydvestlige Nepal i Kachila village, 11 km fra Tulsipur, Dang district, Nepal....
For nogle år siden åbnede en landsbyskole i Kachila, 11 km . fra Tulsipur. I skolen går 137 børn fra de omliggende landsbyer , nogle har 1 ½ times vandring til skole. Der er fra børnehaveklasse til og med 6te . Den lille skole består af 2 bygninger, og eleverne sidder tæt på stråmåtter på gulvet. Det eneste inventar er en sortmalet plade, der fungerer som tavle.
Børnene kommer fra Tharufamilier. Tharuerne, 6,6 % af Nepals befolkning, er en etnisk gruppe med eget sprog og egen kultur. De har i århundreder boet i lavlandsområder i det sydlige Terai, hvor de har holdt husdyr og dyrket jorden. I disse områder trivedes malariamyggen, som Tharuerne havde udviklet resistens imod. Da man begyndte at sprøjte med DDT i 1950erne blev det muligt, også for andre befolkningsgrupper, at slå sig ned i det frugtbare Terai.
Fordi Tharuerne var analfabeter og ikke havde papir på deres jord, blev mange af dem franarret jorden og endte som gældsslaver.
I år 2000 blev gældsslaveriet forbudt ved lov, men Tharuerne er stadig en underpriviligeret gruppe.
Tharuerne lægger stor vægt på at bevare deres sprog og kultur. I skolen, som er en privatskole, og som blev oprettet af lokale Tharuer, undervises der i tharu, nepalesisk og engelsk. I regeringsskolerne undervises ikke i tharu. For børn fra hjem, hvor der kun tales tharu, er det meget vigtigt, at lærene i deres skole taler det. Der er ansat 10 lærere , en del af dem er stadig under uddannelse på college i Tulsipur.
Seniorer uden Grænser har allerede fået et beløb på 156.000 kr. fra Lauritzen Fonden og 25.000 kr. fra en privat donor, så skolebyggeriet kan begynde. Der kommer stadigvæk penge ind, men har du lyst til at støtte er konto nr.: 84011137316 i Merkur bank. De samlede udgifter til at færdiggøre byggeriet bliver omkring 200.000 kr.
Børnene kommer fra Tharufamilier. Tharuerne, 6,6 % af Nepals befolkning, er en etnisk gruppe med eget sprog og egen kultur. De har i århundreder boet i lavlandsområder i det sydlige Terai, hvor de har holdt husdyr og dyrket jorden. I disse områder trivedes malariamyggen, som Tharuerne havde udviklet resistens imod. Da man begyndte at sprøjte med DDT i 1950erne blev det muligt, også for andre befolkningsgrupper, at slå sig ned i det frugtbare Terai.
Fordi Tharuerne var analfabeter og ikke havde papir på deres jord, blev mange af dem franarret jorden og endte som gældsslaver.
I år 2000 blev gældsslaveriet forbudt ved lov, men Tharuerne er stadig en underpriviligeret gruppe.
Tharuerne lægger stor vægt på at bevare deres sprog og kultur. I skolen, som er en privatskole, og som blev oprettet af lokale Tharuer, undervises der i tharu, nepalesisk og engelsk. I regeringsskolerne undervises ikke i tharu. For børn fra hjem, hvor der kun tales tharu, er det meget vigtigt, at lærene i deres skole taler det. Der er ansat 10 lærere , en del af dem er stadig under uddannelse på college i Tulsipur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar